Hvem er Jens Østergaard?

Det hele startede i Fraugde ved Odense i 1990. Jeg var ny udlært driftsleder i landbruget og lige startede på et gods som passer af 360 ha jord, i højsæsonerne lå jeg og kørte traktor og mejetærsker døgnet rundt, jeg talte stort set ikke med mennesker i de perioder, men jeg sad og sang! Jeg sang fordi de indre værdier og tanker blomstrede som aldrig før, og det har de gjort lige siden!

Jeg er uddannet landmand og har været det i mange år af mit liv. På landet lærer man af klare sig selv. Ikke kun på grund af den længere afstand til nærmeste hjælpende hånd, men også på grund af stolt tradition. Det at kunne klare sig selv er en vigtig værdig, så jeg indarbejder i min politik.

Det er vigtigt at have mod når man drager ud i livet. Ikke kun at være ved godt mod og holde sig positiv, men også at have mod til at gøre nogle af de ting der skræmmer en. Personligt skræmmer det mig meget at stille op i politik, men jeg gør det alligevel!

Intelligens er mange ting og opbygges gennem hele livet. Jeg går altid op i at opbygge ny viden og udvikle mig konstant. Samtidig respekterer jeg også andres intelligens, og tager imod kvalificerede råd. Der bliver ingen solospil i min politiske karriere.

Politikere vælges af folket. Politikere repræsenterer folket. Derfor skal politikere være ærlige. Politikere skal ikke komme med delvise sandheder eller politisk udenomssnak. Jeg vil tage ærligheden med mig hele vejen igennem mit politiske arbejde.

Mit løfte til jer

Jeg vil altid have hjertet med i min politik, og det er mit løfte til jer. Mit slogan er “mere menneske, mere balance” fordi der skal mere fokus på det enkelte menneske så vi kan opnå en bedre balance mellem politik og borger.